Kontaktoplysninger i nødsituationer

Hvad er en nødkontakt?

En nødkontakt er en person, som du har valgt, der kan blive kontaktet, hvis der opstår en nødsituation på en tur, og Uber ikke kan kontakte dig direkte.

Hvornår kontakter Uber denne person?

Uber forsøger at ringe til dig først, hvis der indberettes en nødsituation under en tur eller levering. Hvis vi ikke kan få fat på dig, forsøger Uber muligvis at ringe til dine nødkontakter, hvis det indberettes, at:

- nogen er død
- nogen er blevet indlagt
- nogen er blevet transporteret med ambulance
- nogen har pådraget sig livstruende skader

Uber kan ringe til din nødkontakt af to årsager:

- For at underrette kontaktpersonen om, at der kan være opstået en nødsituation
- For at indsamle oplysninger om nødsituationen, herunder hvad der skete, og hvem der var involveret

Du kan tilføje så mange nødkontaktnumre, du vil, men Uber prøver kun at kontakte de to kontaktpersoner, du senest har tilføjet.

Hvis Uber kan komme i kontakt med din første nødkontakt, ringer vi ikke til den anden.

Hvad med beskyttelse af personlige oplysninger?

Uber er forpligtet til at beskytte brugerdata. Dine kontaktpersoner bliver kun ringet op i tilfælde af en nødsituation. Hvis du fjerner en nødkontakt fra din konto, sletter Uber disse oplysninger med det samme.

Hvordan opdaterer jeg mine nødkontakter?

Du kan til enhver tid opdatere dine nødkontakter i appen. Gå til "Konto" og derefter "App-indstillinger" i appens menu. Tilføj eller fjern en person som nødkontakt ved at trykke på til/fra-knappen for "Nødkontakt" under vedkommendes kontaktoplysninger.