Jeg bliver hele tiden smidt offline

Samsung-enheder har indstillinger til batterioptimering, der er designet til at forlænge batteriets levetid. Disse indstillinger begrænser aktiviteten af ubrugte apps eller baggrundsapps, som kan smide dig offline, hvis du ikke aktivt bruger Driver-appen.

Hvis du vil undgå at blive smidt offline, skal du følge nedenstående trin for din specifikke telefonmodel:
– Opdater din telefons indstillinger for batterioptimering
– Deaktiver indstillinger for ubrugte eller sovende apps (apps, der er sat til ikke at køre i baggrunden)

ANDROID 11 PÅ SAMSUNG-ENHEDER
Sådan opdateres indstillingerne for batterioptimering:
1. Gå til Indstillinger på din enhed.
2. Gå til Apps > Uber Driver > Batteri > Optimer batteriforbrug >
3. Skift indstillingerne til Alle.
4. Deaktiver Uber Driver-knappen.

ANDROID 10 PÅ GALAXY S10
Sådan deaktiverer du indstillinger for ubrugte eller sovende apps:
1. Gå til Indstillinger på din enhed.
2. Gå til Enhedspleje > Batteri >
3. Tryk på menuen med de 3 prikker, og vælg Indstillinger.
4. Deaktiver "Sæt ubrugte apps i søvntilstand" og "Deaktiver automatisk ubrugte apps" ved at slå dem fra.
5. Vælg "Sovende apps", og tryk på papirkurven øverst i højre hjørne.

GALAXY S9
Batterioptimering er slået til som standardindstilling. Efter opdatering af styresystemet eller genstart kan disse indstillinger blive slået til igen. Sådan opdateres indstillingerne for batterioptimering:
1. Åbn Indstillinger på din enhed.
2. Gå til Enhedspleje > Batteri > Strømstyring af apps.
3. Deaktiver "Sæt ubrugte apps i søvntilstand" ved at slå den fra.
4. Åbn følgende indstillinger, og fjern Uber Driver:
– Sovende apps
– Apps i dyb sovemodus
5. Åbn Apps, der ikke sættes i søvntilstand, og tilføj Uber Driver.
6. Gå til Enhedspleje, tryk på menuen med de 3 prikker og vælg Avanceret.
7. Slå Automatisk optimering fra.

GALAXY S8
Sådan opdateres indstillingerne for batterioptimering:
1. Gå til Indstillinger på din enhed.
2. Vælg "Enhedsvedligeholdelse" og derefter Batteri.
– I bunden af skærmen kan du se en liste over de apps, du bruger oftest.
– Hvis du har problemer med at finde Driver-appen, skal du scrolle ned til "Sovende apps" og trykke for at udvide listen.
3. Scroll til menuen "Uovervågede apps".
4. Slå indstillingen "Overvågning af appstrømforbrug" fra.

Sådan deaktiverer du indstillinger for ubrugte eller sovende apps:
1. Gå til Indstillinger på din enhed.
2. Vælg "Enhedspleje" og derefter Batteri.
3. Tryk på de 3 prikker øverst til højre og derefter på Indstillinger.
4. Deaktiver følgende knapper:
– Selvjusterende batteri
– Sæt ubrugte apps i søvntilstand
– Deaktiver automatisk apps, du ikke bruger

ANDRE SAMSUNG-ENHEDER
Følg disse generelle retningslinjer for at deaktivere indstillinger for batterioptimering på andre Samsung-enheder:
1. Gå til Telefonindstillinger.
2. Gå til Applikationer, og vælg menuen med tre prikker øverst i højre hjørne.
3. Gå til Særlig adgang > Optimer batteriforbrug
4. Find Uber Driver på listen og bekræft, at den ikke er valgt.

FJERN UBER DRIVER FRA KANTSKÆRMBELYSNING
Hvis du har aktiveret Kantskærmbelysning (en funktion der får kanten af telefonen til at lyse i stedet for at vise notifikationer), skal du fjerne Uber Driver fra listen over Kantskærmbelysning-applikationer, ellers modtager du muligvis ikke notifikationer.