Oplysninger om brud på datasikkerheden i 2016

I oktober 2016 oplevede Uber et brud på datasikkerheden, som resulterede i, at oplysninger vedrørende passager- og chaufførkonti blev kompromitteret.

For chauffører omfattede disse oplysninger navne, e-mailadresser og mobilnumre tilknyttet konti på globalt plan. Derudover blev kørekortnumrene for omkring 600.000 chauffører i USA downloadet. Vores eksterne kriminaltekniske eksperter har ikke set nogen indikation på, at placeringshistorik for ture, kreditkortnumre, bankkontonumre eller fødselsdatoer blev downloadet.

I USA involverede denne hændelse omkring 25,6 millioner passagerer og chauffører. Disse tal er en tilnærmelse snarere end en nøjagtig og endelig optælling, fordi de oplysninger, vi får gennem appen eller vores hjemmeside, og som vi bruger til at tildele en landekode, nogle gange ikke svarer til det land, hvor en person faktisk bor.

Da det skete, reagerede vi straks ved at sikre dataene, lukke for videre uautoriseret adgang og styrke vores datasikkerhed.

Vi kontakter de berørte chauffører direkte via post eller e-mail og tilbyder dem gratis kreditovervågning og beskyttelse mod identitetstyveri.

Så snart vi blev opmærksomme på hændelsen i november 2016, iværksatte vi tiltag for at stoppe og forhindre skader, men vi informerede ikke chaufførerne om det. Vi mener, det var en fejltagelse, og derfor handler vi nu som beskrevet ovenfor. Vi har ikke set tegn på svindel eller misbrug i forbindelse med hændelsen.

Vi er i gang med at sende meddelelser til de berørte chauffører, men du kan tjekke, om din konto var blandt dem med downloadede kørekortnumre, ved at kontakte os nedenfor.