Sådan planlægger du en tur i forvejen

Du kan planlægge en Uber-tur fra 30 minutter til 30 dage inden afhentning ved at trykke på ur-ikonet, inden du bekræfter turen.

Sådan fungerer planlagte ture

Funktionen Planlagte ture giver dig mulighed for at vælge et tidspunkt, hvor en chauffør skal komme og afhente dig. Appen sender en turanmodning på dine vegne inden det valgte afhentningstidspunkt. Du får push-meddelelser, når du bliver matchet med en chauffør, og når vedkommende er i nærheden, ligesom ved andre ture.

Vær opmærksom på:

  • Planlægning af en tur på forhånd er ingen garanti for, at du kommer i kontakt med en chauffør.
  • I det sjældne tilfælde, at du ikke kommer i kontakt med en chauffør, giver vi dig besked.
  • Dynamiske priser kan være gældende på tidspunktet for din tur. Vi giver dig besked, hvis din pris ændrer sig.

Sådan planlægger du en tur:

  1. Angiv din destination i feltet "Hvor skal du hen?".
  2. Gennemse de forskellige biler, og tryk på en for at vælge den til din tur.
  3. Tryk på ur-ikonet ved siden af knappen "Vælg".
  4. Angiv dato og tidspunkt for afhentning.
  5. Tryk på "Angiv afhentningstidspunkt".
  6. Opdater dit afhentningssted om nødvendigt, og tryk derefter på "Reserver".
  7. Bekræft dit afhentningssted ved at trykke på "Bekræft afhentning".

Sådan annullerer du en planlagt tur:

  1. På startskærmen skal du trykke på "Konto" og derefter "Ture".
  2. Vælg rullemenuen "Tidligere" og derefter "Kommende".
  3. Nedenfor den tur, du ønsker at annullere, skal du trykke på "Annuller tur".
  4. Bekræft annulleringen ved at trykke på "Annuller reservation".

Du kan til enhver tid annullere din anmodning, inden du bliver matchet med en chauffør. I dette tilfælde bliver du ikke opkrævet betaling. Der opkræves normale annulleringsgebyrer, når en chauffør har accepteret din turanmodning.

Hvor og hvornår er dette tilgængeligt?

Se i din app, om planlagte ture er tilgængelige i dit område. Hvis de er tilgængelige, kan du planlægge en tur når som helst på dagen.

Du kan planlægge ture til lufthavnen, men ikke når du ønsker en tur fra en lufthavn. Hvis du ønsker en tur fra en lufthavn, skal du anmode om en tur på anmodning.