Phishing er et forsøg på at narre dig til at udlevere oplysninger om din Uber-konto (e-mailadresse, telefonnummer eller adgangskode). Phishingforsøg foregår ofte ved hjælp af en uopfordret e-mail eller sms, der indeholder et link eller en vedhæftet fil, som fører til en falsk login-side. Uber-medarbejdere kontakter dig aldrig via e-mail eller telefon for at bede dig om dine kontooplysninger, herunder din adgangskode eller e-mailadresse.
Hvis du bliver bedt om at indtaste den e-mailadresse eller adgangskode, der er tilknyttet din Uber-konto, skal du sikre dig, at webadressen https://www.uber.com fremgår af adresselinjen i din browser.
Hvis du modtager en besked, der foregiver at være fra Uber, og som beder dig om at gå til et eksternt link, der ikke er fra https://www.uber.com, skal du hverken klikke på linket eller besvare beskeden.